Hvem er vi?

Sportsfiskerpigerne er en forening for kvinder og piger der gerne vil fiske.

Tilbage i 2008 og 09 blev der i forbindelse med Danmarks Sportsfiskerforbunds aktiviteter efterspurgt arrangementer “kun for piger”. I 2010 blev det besluttet at lave en selvstændig gruppe af kvindelige sportsfiskere, som fremover kunne arbejde tæt sammen med forskellige lystfiskerforeninger. I 2011 blev foreningen sportsfiskerpigerne stiftet.

Medlemmerne i foreningen er både erfarne og mindre erfarne fiskere, og der er en stor vilje til at dele erfaringer med andre.

Foreningen forsøger at lave mange forskellige slags arrangementer i foreskellige dele af landet – i praksis Jylland og Fyn.

Foreningen vil gerne inspirere flere kvinder til at fiske, og tilbyder et netværk for fiskeinteresserede kvinder.
Vi har også grej til udlån i kortere perioder.

Foreningen vil også gerne bidrage til at gøre offentligheden opmærksom på at alle piger uanset alder og kulturel baggrund kan fiske og få store oplevelser med fiskestangen i hånden.

Se klippet med en af foreningens medstifter, der fortæller hvordan hun begyndte at fiske og hvad  foreningen sportsfiskerpigerne kan give: Klippet er produceret af Frederik Orry