Weekendtur til Tåsinge & Langeland

Forårets weekendtur for Sportsfiskerpigerne gik mod Tåsinge. Destinationen var Tåsinges ældste gård “Drostgaarden” i Bjernemark. En perle i sig selv. Der bor vores medlem Trine, som gæstfrit byder os velkommen for tredje gang.
Det er en af de gaver, vores forening konstant deler ud. Med medlemmer der er repræsenteret i det meste af Danmark, kommer vi ud på nyt fiskevand med lokalkendte medlemmer som guider os, samt får overnatningsmuligheder som vi aldrig ville have fundet selv.
Nå men, det var fiskeriet der fik os til Tåsinge, så selvfølgelig var det der vi brugt det mest af vores tid. Vi delte os ud i mange biler, og fiskede pænt meget fiskevand af på Tåsinge og Langeland hele weekenden. Solopgange og solnedgange blev nydt, og weekendens blæst satte håret flot, men gav ikke megen liv på linen.
Det gjorde det heller ikke for et par hundrede andre fiskere der også deltog i de Langelandske ørreddage. Samlet blev der kun indvejet 3 ørreder lørdag og 1 ørred søndag. Så ikke kun os, der ikke kunne finde fisk over mål.
Men nu er vi jo ikke fangstfikseret i Sportsfiskerpigerne. Så glæden var stor, ved de fisk der blev fanget, og det samvær og hygge som vores ture altid giver. Naturen var flot. Med nyudsprungne bøgeblade og blomstrende træer og buske.
Et af vores medlemmer fik tilføjet en ny art på fangstkortet. Hun tog en gråand i sit kast. Både
fisker og and overlevede heldigvis mødet.
Vi fik også budt velkommen til et nyt medlem fra det fynske. Vi kan endnu engang konstaterer, at herlige og humørfyldte fiskende kvinder findes overalt i Danmark.
Med foråret i fuld flor, var Langeland og Tåsinge svær at forlade for os nordboer. Vi kan blot sige tak endnu engang – og på gensyn